Nem adgang til hjemmesiden.
For at få et hurtigt opkald til hjemmesiden er det praktisk at have dens adresse stående i ”Favoritter”.
Sådan lægger du hjemmesidens adresse ind i ”Favoritter”:
- Sørg for, at Fogedmarkens velkomstside vises på skærmen.
- Klik på den gule stjerne, der har teksten ”Favoritter” (ses øverst til venstre på skærmen).
- Klik på teksten Føj til Favoritter under den gule stjerne. Nu ser du en lille rude.
- Klik på knappen Tilføj.
Nu er Fogedmarkens hjemmeside lagt ind i favoritter. Det betyder, at når du næste gang skal bruge Fogedmarkens hjemmeside, så gør således:
- Klik på den gule stjerne, der har teksten Favoritter.
- Klik herefter på ”Velkommen til Fogedmarken”,
og vupti: straks er du inde på Fogedmarkens hjemmeside.
Brugen af Bricksite.
Hjemmesiden er bygget op omkring et system, der kaldes Bricksite. Så længe du befinder dig i Bricksite, vil du altid se Fogedmarkens logo for oven på siden. Tekstlinierne i den venstre side kaldes menuen, og herfra aktiveres hjemmesidens emner. Til højre for menuen findes informationsområdet, hvis indhold varierer alt efter hvilket emne, du har klikket på i menuen.
For oven til venstre på skærmen findes to pile. Dem kan du benytte, hvis du vil gå tilbage eller frem til noget, som du tidligere har set. Hvis du klikker på krydset øverst til højre på skærmen, ryger du helt ud af Bricksite. Du kan ændre billedets størrelse ved at klikke på 100%, som står i skærmens nederste højre hjørne, og selv fastlægge zoom-niveauet i den lille rude, der dukker op.
Brugen af linkede filer.
Vi har lagt en masse filer ind i Bricksites filbibliotek. Det har vi gjort for bl.a. at gøre det nemmere for såvel bruger som webmaster. I tilgift får vi endda nogle store flotte sider, hvis størrelse nemt kan ændres af den enkelte hjemmesidebruger. Eksempler på linkede filer er
√ de store kort over Samsø og sommerhusområdet
√ de store billeder i ”Fotos fra Fogedmarken”
√ de sider, du ser, når du aktiverer tekstlinierne i Din Avis, Artikler samt Tilbud, køb og salg.
Disse filer er alle lavet i et såkaldt pdf-format, som kun kan åbnes, hvis der er installeret ”Adobe Reader” i din computer (og det er der dog i langt de fleste computere). Skulle det i ganske få tilfælde være nødvendigt at hente Adobe Reader, kan du gøre det gratis ved at klikke på dette link:
http://get.adobe.com/dk/reader/otherversions/
Hvis du kigger på en linket fil, kan du altid komme tilbage til Bricksite ved at klikke på krydset i skærmens øverste højre hjørne.
Således ændrer du billedets størrelse på en linket fil:
Før cursoren ned i billedets bund (forneden ca. midt i billedet). Herved dannes der en lille rude med nogle tegn. Når du klikker på plus eller minus-tegnet, kan du lave billedet større eller mindre, alt efter behov.
Er du til det lidt mere avancerede og ønsker at få et foto til at fylde noget mere på skærmen kan du gøre følgende:
- Klik på den lidt snørklede trekant, som ligger lige til højre for plus og minus-tegnet”. Herved dukker der en bjælke op lige over billedet.
- Klik her på pilen lige til højre for % angivelsen. Herved får du et stort antal zoom-muligheder.
- Klik på Zoom til sideniveau. Herved kommer billedet til at fylde det meste af den tilgængelige plads på skærmen.
Viser din computer et foto i denne tilstand, kan du gøre billedet endnu større på følgende måde:
- Klik på Funktioner, som ligger i skærmens øverste højre hjørne. Du ser nu en rude, med en masse muligheder.
- Klik på Fuld Skærm. Herved forsvinder det meste af bjælkerne i både top og bund, og billedet bliver større.
- Før cursoren helt op mod skærmens top. Herved kommer den skjulte bjælke igen til syne.
- Klikke atter på pilen lige til højre for % angivelsen.
- Klik atter på Zoom til sideniveau. Herved får du det største billede at se.
Nu skal du atter tilbage til Bricksite. Det gør du således:
- Før cursoren helt op mod skærmens top. Herved kommer den skjulte bjælke igen til syne.
- Klik på krydset oppe i skærmens øverste højre hjørne. Nu er du tilbage i den side, du kom fra i Bricksite.