Istiden – jernalderen.
Samsøs tilblivelse skete under istiden og blev til den ø den nu er i stenalderen og selve sydøen blev til den udformning den i dag har under bronze- og jernalderen. Og der er kun sket ubetydelige ændringer i landskabet siden da.
Placering, størrelse og karakteristik.
Fogedmarken, som er en del af den vestlige del af sydøen, ligger mellem de gamle oprindelige områder Fredensdal mod syd og Gårdstedgårde og Vesterløkken mod nord. Selve områdets bundforhold er hovedsagelig morænesand og grus, hvilket vi alle sikkert og ofte har stiftet bekendskab med.
Denne lille historiske beretning har som afgrænsning af Fogedmarkens område følgende:
√ mod syd, hvor skrænten stiger op efter Fogedmarkbækken og stien op til Fredensdal,
√ mod nord ved de åbne marker op mod Ilse Made,
√ mod øst de asfalterede vej – Vestermarksvej og Vesterløkken.
Fogedmarken dækker et areal på ca. 1 kvkm. med sin ca. 1 km. kystlinie og hermed ca. 1/100 del af Samsøs ca. 100 km kystlinie og ca. 114 kvkm. areal.
Noget af det mest karakteristiske for området er de store skrænter, der fra havet lyser op med deres gyldne farver og specielt her kan i skrænterne ses nogle interessante geologiske strukturer, men desværre er skrænterne under kraftig nedbrydning fra havet.
Datidens landbrug Fogedmarken.
Før Fogedmarken blev til det sommerhusområde det er i dag, var området et areal med græs og lav vegation og hørte oprindeligt under Grevskabet Samsø. Der bl.a. i 1778 solgte jord til 250 rdl. pr. td. hartkorn.
Husmændene i Fogedmarkens område lejede indtil år 1830 lodder – også kaldet agre ned mod vandet for en årlig fæste på 40 sk. og disse lodder skulle have en størrelse, således, at husmændene kunne føde 4 får og 1 ko. Lodderne, der senere blev køb af husmændene, havde en bredde på ned til kun ca. 10 meter og iflg. gamle matrikelkort var der ca. 15 lodder i forskellige størrelser.
Det fortælles, at husmændene dagligt drev deres ko fra bl.a. gårdene i Pillemark ned til sit lod for dagens græsning, men da Fogedmarken jo er et magert område, fik koen lov til at græsse i grøftekanten på vej derned, således kunne man holde vejene samtidigt. Ofte var det konen på gården der gik med koen og det fortælles, at hun samtigt gik og strikkene – jo man var arbejdtsomme dengang.
Mange valgte også at benytte deres lodder til at avle forskellige afgrøder bl.a. korn, roer (fx turnips, der er en meget hårdfør roe), asparges, lucerne, der har lange rødder og kartofler. Der var også lodsejere, der udover at avle til eget forbrug, ernærede sig med produktion af diverse grøntsager og således fik en lille ekstra indtægt til familien ved salg på markeder omkring 1900 tallet, hvor pengene var lidt små.
Dyrkning af lodderne var også et led i at holde på jorden, da området tit var ramt af sandflugt og så sent som for ca. 15 år siden, måtte en sommerhusejer køre mange læs jord på sin grund efter en sådan sandstorm.
I området kunne man stadigvæk helt frem til ca. 1950 se et område med jordvolde/gærde, der blev benyttet som en fårefold til dyrene om natten.
Det laveste område i Fogedmarken er den sydlige del, hvor der ikke er bygget, men hvor jorden avles med bl.a. korn og kartofler og her ved Fogedmarkbækken er der også en speciel martrikulering med op til ca. 15 meget små parceller, kaldet: skifter – disse skifter på ca. 5 meter går på tværs af bækken, således at hver ejer havde mulighed for at høste rør til vedligeholdelse og udskiftning af stråtaget på deres ejendom.
Fogedmarkbækken og den lille mose løber ud i havet gennem den ofte store sten vold. Samme sted ses et par ophalerspil, som nogle husmænd benytte til deres pramme, når de satte garn i havet, da der endnu var fisk at fange. En enkelt havde også bygget en lille fiskerhytte i skrænten længere mod nord omkring den nuværende trappe. Hytten er forsvundet i forbindelse med de mange storme.
Det var også tæt på Fogedmarken, da samsingene i 1929 måtte gå over isen til Jylland for at bringe og hente varer til øen. Disse istransporter foregik fra Ilse Made.
Under anden verdenskrig blev et amerikansk fly skudt ned over Samsø d. 9.okt. 1943 og 4 af de overlevende flyvere gemte sig ved mosen i Fogedmarken og venlige samsinge forsynede dem med mad. Det fortælles, at de en nat skulle gå til Ludshage for at blive samlet op af en båd og transpoteres til Sverige. Båden udeblev desværre, og da den tyske værnemagt udsendte et opråb med trussel om, at der mod de samsinge, der havde hjulpet flyverne, ville blive rejst en retssag, meldte flyverne sig selv.
Naturen.
Fogedmarken byder på et utroligt spændende og varierende fugle- og dyreliv, ligesom der også er en smuk og uspoleret fauna mange steder i området. Man ser dagligt hare, råvildt og fasaner samt et utal af fuglearter – dette skyldes sikkert hele ideen med udstykningen af området, der set både fra de omkring liggende vej og kysten næsten skjuler de ca. 200 sommerhuse og parceller.
Kommer man ned af Bækvej til vandet, ser man til højre en stor sten i vandkanten kaldet: Sælstenen (Sejlstenen) og til stenen knytter der sig et par fortællinger om navnet. Den ældste fortælling lyder, at der i tidernes morgen kom en kristen kvinde eller mand sejlende på stenen og forsøgte at gøre de hedenske samsinge kristne. Den anden historie, som nok lyder mere sandsynlig er, at der ofte tilbage i tiden lå sæler og solede sig på stenen.
Fogedmarken som sommerhusområde.
De første sommerhuse blev bygget i begyndelsen af 1930 på Valmuevej, Gyvelvej og Rosenvej. Dengang var der ikke mulighed for at få vand indlagt, så alt var jo lidt mere primitivt set i forhold til i dag. I ca. 1935 blev der bygget flere og således forsatte byggeriet med flere udstykninger af lodderne frem til i dag, hvor der p.t. er ialt 194 udmatrikulered grunde med sommerhuse på langt de fleste.
Det fortælles, at der sidst i 1950érne kunne køres ned af Valmusvej og direkte ned på stranden af en stejl vej. På stranden kunne man fortsætte i bil og på cykel mod syd helt ned til Fogedmarkbækken. Der var mange hyggelige gyder i skrænten, hvor køerne gik og græssede, men disse gyder er i dag forsvundet på grund af havets kræfter og har hermed givet den høje skrænt med brat fald til stranden. Selve kystlinien har derimod ikke ændret sig væsentligt.
Sommerhusområdets fordeling af huse på de enkelte veje er:
Violvej 25
Gyvelvej 15
Anemonevej 50
Valmusvej 7
Rosenvej 92
Lupinvej 5
Bækvej 0.
Der er desværre næsten ikke udgivet postkort igennem tiderne fra området, dog er der et enkelt fra omkring 1960, hvor der er ca. 30 huse i Fogedmarken.
Iflg. vedtægterne for Fogedmarkens Grundejerforening, er det kun parcellerne med tilkørsel fra Rosenvej og Lupinvej, der er pligtige til at være medlem af Grundejerforeningen, dog betaler flere fra de omkringliggende veje et beløb til den badebro grundejerforeningen opsatte i 2002 til stor glæde for de mange sommerhusejere.
I ovennævnte lille historiske beretning er der valgt ikke at medtage navne på de mange forskellige personer, der har foretaget udstykninger og navne og adresser på sommerhuse, der var blandt de første huse i området.
Ovennævnte historie ved
Erik Staubrandt Nielsen, Rosenvej 4, Samsø.
Kilder:
Der ligger en Ø – Samsø af John Roth Andersen,
Samsø Rundt af John Roth Andersen,
Samsø ved Jon Sigurd – udgivet af Samsø Turistforening,
Samsø – Kattegats perle af Jørgen Steen,
Samsø under den tyske besættelse i årene 1940-45 af Robert Jensen,
Årbøgerne fra Slægtshistorisk Forening.
Samsø Kommunes tekniske afd.
Samtaler med Dagmar og Karl Thunbo og Ivan Kjær i Pillemark, samt Finn Benny Mølgaard og Peter Michael Rothberg Nielsen på Valmuevej.
